"Hanne er den vildeste kunstner og kvinde, der mødte mig med varme, professionalisme og ydmyghed. Hun brænder enormt meget for det hun laver og det kan mærkes helt ind til knoglerne. Selvom jeg er enormt kamerasky formåede Hanne at skabe de tryggeste rammer for mig, hvor jeg kunne udfolde mig præcis som jeg er med alle mine små sårbarheder og finurligheder. Og det er netop der at Hanne skiller sig ud - hun formår at tune ind på DIG, lige præcis der hvor du er i dit liv. Ønsker du at manifestere følelsen af at være dig, lige nu og her på denne planet, er det Hanne du skal have fat i. Jeg kan ikke forestille mig at der nogensinde skal være andre der skal fotografere mig næste gang jeg ønsker at forevige min kvindelige kraft. Sidst men ikke mindst så taler Hannes billeder for sig selv - Hendes smukke nordiske æstetik er så rørende og ægte og jeg er så uendeligt glad for resultatet af vores session."

– Joze Fina Marelja Skovgaard

 

Min portrætceremoni med Hanne var den smukkeste markering af en livsfase jeg kan forestille mig. Hanne har en yderst sjælden gave. Jeg følte mig tryg og tilpas efter få minutter i hendes selskab. I de timer vi tilbragte sammen følte jeg mig set, hvilket er en utrolig smuk ting at få af et andet menneske. Jeg tager hendes ord og billeder med mig videre i dyb taknemmelighed og ønsker at alle kunne få den gave jeg fik. 

– Sara Gløjmar Berthou

 

“At være og arbejde sammen med Hanne er som en rejse, hvor begge parter bagefter fortsætter livet lidt mere farverige og rummelige end før. Hanne er ikke blot en dygtig fotograf og poet - hun er et sandt og ærligt medmenneske.”

— Hanne Marie le Fevre

 
“Hanne Hvattum har et helt unikt talent for at møde, se og forstå det menneske hun skal portrættere. Da Hanne fotograferede mig en sensommerdag på stranden oplevede jeg, at blive mødt med ro, fokuseret professionalisme og alligevel ydmyghed over at skulle se ind i mig. Hanne skabte med det samme et trygt og rart space, hvor jeg kunne være helt mig selv og være åben og ærlig i mit udtryk. Da vi var færdige med fotosessionen (inden jeg overhovedet havde set resultatet!) havde jeg en let fornemmelse i kroppen og følte mig så respektfuldt og kærligt behandlet.Resultatet viste sig at være meget smukke, ærlige billeder.”

— Malene Beldring Olsen

 

“Det var en dejlig oplevelse at få taget portrætter af Hanne! Jeg er ellers meget genert om at få taget fotos, men Hanne tog sig god tid og gav super gode råd til hvordan man kommer ud af sin skal. Jeg er så glad for mine drømme-billeder! ”

— Caritas Fischer