Back to All Events

VINTERCIRKEL - et møde med den indre kraft

  • Satnam Yogayoga 9C Wilders Plads København K, 1403 Denmark (map)
Skærmbillede 2018-01-24 kl. 20.26.42.png

Kære kvinde.

Det er med stor glæde og forventningsfuldhed at jeg byder dig velkommen til denne vintercirkel, der skal handle om at møde (og danse med) vores indre kraft.

Min oprindelige plan var at lave næste cirkel i februar. Men det er bare som om den indre stemme fortæller mig at det er NU det skal ske. Jeg længtes efter bevægelse, varme og nærvær med andre kvinder - og det føles så rigtigt at skabe plads til lige dét, lige nu.

Vi befinder os midt i hjertet af vinteren. Januar er hviletid, drømmetid, dvale. Stilheden råder. På overfladen sker der ikke meget, men dybt nede i jorden, i ly af mørket, spirer det nye liv.

Denne cirkel skal handle om at skabe forbindelse til den kraft som rumsterer dybt i vores indre. Skaberkraften! At lytte til vores inderste kerne, og bevæge os derfra. Gennem en blanding af bløde bevægelser, rolig dans, meditative dagbogsøvelser og dybe stræk, arbejder vi os tættere og tættere på os selv. Bevæger os med dét der er. Og lader livskraften bevæge sig igennem os.

I løbet af aftenen vil vi også dele tanker med hinanden i cirklen. Du vælger selvfølgelig selv hvor meget du ønsker at dele med de andre, men min erfaring er at det er dybt nærende, helende og livgivende når vi kvinder tør at åbne os for hinanden og dele ud af vores tanker og erfaringer.

Denne aften handler ikke om at gøre noget eller prestere noget. Det handler om at være. Om at give dig selv næring. Du inviteres til at synke dybt ned i din krop, dybt ned i vinterdvalen ~ og komme i berøring med det som lige nu foregår i dit indre, hvad end det måtte være. Sammen skaber vi et trygt og hjerteligt rum, hvor både tårer og latter er velkomne, hvis de skulle dukke op.

Der vil være fokus på ro, næring, langsomhed og dybde hele aften. Varm te på kanden og mørk chokolade til munden. Og endnu en gang har vi fået lov til at være i Satnam yogayogas smukke lokaler på Christianshavn, der i sig selv inviterer til nydelse og ro.

Alle kan være med!

Kom hvis du mærker en længsel efter at

~ mærke din indre kraft og skabe en dybere forbindelse til dig selv
~ bevæge dig frit og uredigeret
~ udforske de særlige temaer og den mystik der er knyttet til denne årstid
~ blødgøre din kolde vinterkrop og tænde for den indre glød
~ dele en aften med andre kvinder i et trygt og åpenhjertigt rum
~ tillade dig dyb hvile og ro

Tid: fredag 19.januar kl 19-22
Sted: Satnam yogayogas lokaler på Christianshavn, Wilders plads 9c
Pris: 250 kr
Medbring: notesbog, noget at skrive med, tøj du let kan bevæge dig i

Der er blot 10 pladser i denne cirkel, da jeg ønsker at skabe et intimt og nærværende rum. Du sikrer dig en plads ved at overføre betaling til min mobilepay (53636376).

Jeg glæder mig så meget ~ og er så spændt på å se hvilke ansigter der vil lyse op i denne cirkel i vintermørket.

xxx

hanne